Cuniculina sp

We Got CreepS

Startside • Op • Collection • Photo • For Sale • Link • Medlemmer • Artikler • Pasningsvejledninger • Terrarie og tilbehør

Cuniculina sp

Fakta:

Oprindelsesland: Bangladesh
Temperatur / Fugtighed: 25 C. / 70-80 %
Terrariet overdusches dagligt.
Størrelse: Han ca. 70-80 mm / Hun ca. 100-110 mm.
inkubationstid: 1 månede
Foder: brombær, rosenblade og æbleblade.

I starten af November måned 2001, købte jeg en god håndfuld vandrende pinde af arten Cuniculina sp. (godt nok købt som Entoria sp.- senere "omdøbt" til Baculum sp. men mere om det senere) De var udbudt til salg på EI´s site, og da jeg stod og manglede noget terrariefyld syntes jeg det lød som en pind jeg gerne ville prøve. Jeg købte 4 hanner og 6 hunner, alle et par hamskifte fra at være voksne.
Det var med lidt spænding at jeg åbnede den fremsendte pakke med dyr, da jeg ikke viste nøjagtigt hvordan de så ud, jeg havde kun fået en lettere beskrivelse per telefon, og det er ikke ligefrem en art det flyder med gode billeder af, på nettet. Alle dyrene havde overlevet turen med postkareten og jeg fik dem hurtigt installeret i et dertil indrettet terrarie.

Dyrenes udseende i de sub-adulte stadier er meget lig det voksne stadie, bortset fra størrelsen selvfølgelig, og lidt kropsfaconen for hunnernes vedkommende.
Som voksne er hannerne ca. 12 –13 cm lange inklusive udstrakte forben (kropslængde ca. 7-8 cm) De er meget tynde, med meget lange og stankelbensagtige ben. Kropsfarven er let transparent brun.
Hunnerne er noget større, ca. 15-16 cm med udstrakte forben (kropslængde ca.10-11 cm) krops-faconen er lang tynd tilspidset cigar / kvistagtig, let opsvulmet når æg-bærende . De er grønne på overside og ben, undersiden er brun.

Det der er rigtig specielt ved disse pinde er æggene. De er 5-6 mm lange, ligner lidt et cylinderformet hvedekorn med et lille bagud vendt ”skørt” i den ene ende. Hvad funktion dette skørt opfylder ved jeg ikke. Det kan være at det på bedste plantemanér fremmer vindspredning af æggene.

Jeg holder disse pinde ved en temperatur på ca. 25 grader og en luftfugtighed på ca. 80 %. Bundlaget består af fugtig ugødet spagnum, men vermiculite, sand, avispapir etc. Vil formentlig også virke fint da æggene droppes frit på bundlaget.

Som foder bruger jeg brombær. Æbleblade og rosenblade skulle også virke fint. Jeg duscher let i terrariet hver dag da dyrene holder meget af at drikke af vanddråberne.

Pindene er relativt inaktive i dagtimerne, men er dog ikke så livløse at se på som for eksempel Carausius morosus kan være det. Hannerne sidder for det meste på den øverste glasrude, længst op mod lyset (lysstofrør). Om det er fordi det er varmere ved jeg ikke. Om natten kravler hunnerne ned på jorden hvor de lusker rundt med hovedet nede i bundlaget. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af hvad de laver der, jeg kan ikke tro det er æglægningsadfærd, da æggene som før nævnt ligger løst oven på bundlaget. Måske er de vant til at finde en del af deres føde ved jorden.

Vækst og livscyklus er hurtig. Jeg fik som sagt de første sub-adulte pinde i starten af november 2001, og i starten af januar 2002 viste de første nymfer sig. Det giver en inkubationstid på lidt over en måned, og af disse første nymfer har en del på nuværende tidspunkt (26/1) allerede skiftet for anden gang. Nymferne er ganske store når de kommer frem, ca. et par centimeter, og meget skrøbelige at se på. Efter det første hamskifte kommer den grønne farve så småt frem, før er de brune. Om dette er en måde at køns-bestemme dem på, på et tidligt tidspunkt, er jeg ikke klar over endnu da de ældste nymfer endnu kun har skiftet to gange, men det ser umiddelbart ud til at en del er pindene er lidt mindre grønne og lidt mere skrøbelige end de andre.
  
Jeg kan bestemt anbefale disse dyr til folk der gerne vil have en produktiv og nem art der er lidt mere spændene at se på end den klassiske ”starter” C. morosus. Et eventuelt overskud af dyr kan udmærket fungere som foder til diverse kødædende insekter. Mine H. spinifer unger har da været glade for en lille håndfuld nymfer i ny og næ.

Jeg nævnte tidligere at jeg købte dyrene som værende af arten Entoria sp. Dette troede jeg da også at de var indtil nogle måneder senere, da en herre ved navn Tom Larsen (formand, EI), pippede noget om at de havde skiftet navn, til det nuværende Baculum sp. Entoria sp. har tilsyneladende aldrig været i kultur. Jeg støvede straks der efter ind på den nyeste PSG liste jeg kunne finde på nettet (juni 2001), og ganske rigtigt, der hvor der før stod PSG 207 (bangladesh 13) og PSG 211 (Bangladesh 12) begge Entoria sp´er, stod de nu listet som Baculum sp. Et navn man støder på en hel del flere steder ned gennem listen. Så blev den lige sat på plads. Ikke mere Entoria sp.
For at gøre det hele lidt mere indviklet så har arten skiftet navn igen her i starten af 2003. Den hedder ikke længere Baculum sp. men er flyttet over i slægten Cuniculina, og hedder altså herefter Cuniculina sp. Det gælder i øvrigt, takket være tyskeren Frank Hennemann, alle Asiatiske pinde i slægten Baculum, at de nu enten er at finde i slægten Cuniculina eller Ramulus.

 © Sofus Ryge Petersen