We Got CreepS

Startside • Op • Collection • Photo • For Sale • Link • Medlemmer • Artikler • Pasningsvejledninger • Terrarie og tilbehør

Archispirostreptus gigas

Peters 1855

Udbredelse: Somalia, Kenya, Tanzania, Mosambuiqe
Længde: 300 mm.
Bredde: 21 mm.
Segmenter: 62 - 65

Denne art er en af de største tusindben i kultur herhjemme. Arten stammer fra Afrika, fortrinsvis Tanzania og Kenya hvor de bliver indsamlet i store mængder.

Jeg fik mine 15 dyr som ganske små larver, ca. 2 -3 cm lange. I den størrelse er de helt blege og ser noget skrøbelige ud. Jeg lod dem i første omgang gå i en Plast-Team boks på 20x20x30 cm. Dette for at holde nogenlunde styr på hvor hurtigt de voksede og for at have bedre styr på luftfugtigheden, en faktor der betyder en hel del så længe dyrene er så små. De gik i et substrat af ugødet spagnum, holdt godt fugtigt. Eneste "dekoration" en flad foderskål hvor under de lå sammenrullede hele dagen. Dyrene vokser jævnt hurtigt i de unge stadier og efter 4-5 måneder røg de over i et større terrarie (63 liter ombygget akvarie) hvor de stadig går.
   Bundlaget i det nye terrarium er  ugødet spaghnum, blandet med almindelig dansk løvtræsskovbund/forvitret træ og med dekoration af træstykker og tørveklyne. Jeg har i perioder haft en  beplantning af Ficus pumilla (dyrene spiser af en eller anden grund ikke denne plante) og lidt jord-orkideer (dem spiser de af). Jeg holder bundlaget jævnt fugtigt, dels ved at dusche jævnligt, dels ved at vande planter og bundlag en gang om ugen. Jeg har ikke ekstra varmekilder i forbindelse med terrariet, ud over de par grader som lysarmaturet giver.

En flad foderskål er fast inventar, det sviner for meget at fodre direkte på bundlaget (= bananfluer). Foderet består af diverse frugt, grønt og svampe (sørg for at det er usprøjtet eller skræl det !!) samt fiskefoder (flagefoder), hundekiks og døde insekter. Jeg har også en sepiaskal liggende i terrariet så dyrene kan få tilfredsstillet deres calsium-behov. Det er tydeligt at dyrene spiser af sepiaskallen, den forsvinder stille og roligt.

 Dyrene graver gange, og opholder sig i substratet hele dagen og kommer som regel frem og spiser om aftenen og natten. I perioder, specielt under hamskifte, holder de sig nedgravet i flere måneder. Som de fleste andre tusindben, ruller de sig sammen når de føler sig  forstyret. Dyrene er også i stand til at udskille et forsvarssekret fra nogle kirtelåbninger på siden af kroppen. Sekretet består mest af nogle jod-forbindelser, og er i stand til at farve hænder og tøj rødligt. Ud over lugten er det relativt harmløst.

© Sofus Ryge Petersen